Siden er det gået stærkt, og i dag er der fire medarbejdere, der styrer firmaet fra kontoret, mens der er en halv snes VVS-medarbejdere “ude i marken” hos kunderne.
I dag er Kirsten og Paul gået på pension, og firmaet drives i stedet af sønnen Henrik Petersen, der står for driften af Arnum VVS. Henrik er udlært ved Ernst Bossen i Gram. Han kom efter endt læretid hjem for at arbejde i forældrenes firma, hvor han sideløbende tog gas- og vandmesteruddannelsen. Hans hustru, Karina Petersen, har siden 2002 været beskæftiget på kontoret på Bjerglundsvej 1 i Arnum.
Arnum VVS er indbegrebet af dansk iværksætteri, hvor små enmandsvirksomheder udvider i takt med mængden af opgaver og en tilsvarende økonomisk konsolidering – og hele tiden med iværksætteren og hans familie som de bærende kræfter.
I dag har virksomheden 15 ansatte, heraf 11 smede, montører og blikkenslagere, og har forsat energianlæg som en spidskompetence med ikke færre end 1000 olie-gas og jordvarmekunder.
Desuden har virksomheden også stor ekspertise med installationsopgaver over hele landet på parcelhuse og sommerhuse samt medvirker i store entrepriser på anlægsopgaver inden for det offentlige. Endelig er der en del stald- og halbyggerier på firmaets referenceliste.
Arnum VVS er landsdækkende med kunder fra Esbjerg i vest til Bornholm i øst og fra grænsen i syd til Skagen i nord.