Nyhusbyg

Eurodan-Huse

eurodan_l_ngehus_form_Eurodan-huse blev grundlagt i 1978 af N.C.Dahl.
Byggefirmaet startede op på et beskedent hjemmekontor på 1.sal i Toftlund.
Navnet Eurodan udsprang af stednavnene Europa og Danmark da N.C.Dahl ønskede at bygge huse der også var attraktive til eksport.

Firmaets første udstillingshus åbnede 1. August 1978 i Nordborg og blev solgt samme søndag.
I 1988 begyndte man at bygge huse i Tyskland, men valgte i 2001 at satse på Danmark, der på dette tidspunkt var klar til at vækste efter kartoffelkuren.
I 1984 byggede man salgskontor på Skånevej i Rødekro og har i dag flere afdelinger fordelt over hele Danmark.

Eurodan-Huse ledes i dag af sønnerne Thomas og Rasmus Dahl.

Poul Petersen Arnum VVS har i mere end 30 år lavet vvs arbejde i Eurodan-Huse, hvilket vi er meget stolte af. Vi ser Eurodan-Huse som en seriøs samarbejdspartner hvor kvaliteten er i højsæde.

Alterna Huse

08_s_ali156I 1979 blev byggefirmaet “ALBYG” etableret af Lorenz Nielsen og Andreas Lohmann.
Arbejdet bestod i en lang række af om- og tilbygninger overalt i Sønderjylland. Der blev også lavet individuelle og arkitekttegnede huse hovedsageligt som underentreprenør.
På basis af dette blev Alterna Huse etableret i 1987.

I 2002 blev der lavet generationsskifte som medførte at Lorenz Nielsen sammen med sønnerne; Henrik Nielsen og Allan Svane Nielsen, overtog ledelsen.

Firmaet bygger årligt 20-25 huse, hovedsageligt i trekantsområdet, det sydlige Jylland samt Vestfyn.
Firmaet har i dag til huse i et nyt domicil på SKånevej 19 i Rødekro, hvor kontor og showroom forefindes.

Poul Petersen Arnum VVS har i flere år lavet vvs-arbejde i Alterna-Huse, hvilket vi er meget stolte af. Alterna-Huse ses som en attraktiv og seriøs samarbejdspartner.